Baptistkirken PandrupBredgade 57 · 9490 Pandrup
Baptistkirken Pandrup

Nyt Baptistkirken i Danmark

BaptistKirkens nyhedsbrev uge 39, 2026

27. årgang – onsdag den 23. september 2026


Tilmelding til landskonference 2

100 år med mission i Burundi – og nye menigheder på vej


Tilmelding til landskonference 2

Landskonference 2 holdes d. 3. oktober hos Lai Baptist Church, Bakkevej 12, 5750 Ringe, og 120 deltagere har allerede meldt deres ankomst.
Tilmelding til landskonferencen skal ske senest på søndag d. 27. september via formularen i kalenderen, hvor også alle dokumenter kan findes. Deltagelse koster 150 kr. pr. person til dækning af forplejning.


100 år med mission i Burundi – og nye menigheder på vej

I 2028 markerer vi 100 år med BaptistKirkens missionsarbejde i Burundi. Jubilæet giver anledning til at se tilbage på vores fælles historie – og til at støtte det arbejde, som vores partnerkirke UEBB ønsker at føre videre. Vi vil indsamle midler til dette projekt frem til og med 2028.
Baptistkirken i Burundi (UEBB) vil plante menigheder i flere af Burundis største byer. I dag er kirken til stede i fem af de 15 største byer og er i gang i yderligere tre. Nye kirker skal skabe faste rammer for evangelisation, gudstjeneste og fællesskab. Hvor der er behov og mulighed, ønsker UEBB også at bygge præsteboliger og skoler.
Som en del af jubilæet bygger UEBB desuden Centennial Baptist Church i Ngagara i Bujumbura. Kirken får plads til 3-4.000 mennesker og opføres etapevis med bidrag fra menigheder i hele Burundi. Og vi er inviteret til at være med.
Vil du støtte jubilæumsprojektet? Bidrag kan indbetales til konto 3201 10042879 eller MobilePay 911 118. Mærk indbetalingen ’jubilæum’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Tilbage