Date

24 mar 2026

Time

2:00 pm - 4:00 pm

Tirsdagscafé besøg fra MAF – klik her for mere tekst

Velkommen til en hyggelig eftermiddag med fællessang, korsang og diverse sjove indslag.

Alle er velkommen her.

Der er besøg fra MAF. Nødhjælp pr fly til isolerede områder. Deres historie er følgende:

Flere unge kristne piloter fik umiddelbart efter 2. verdenskrig en ide om at bruge de fly, de havde fløjet med i krigens tjeneste til at sprede fred. Det ledte til, at Mission Aviation Fellowship så dagens lys i 1945.  MAF’s historie er historien om mennesker, der havde et ukueligt mod, en vilje til at ofre meget og et stort hjerte for at hjælpe andre. I begyndelsen fandtes tre forskellige grupper; en i USA, en i Storbritannien og en i Australien.

Alle tre grupper havde store problemer i opstarten, og alle styrtede i et af deres første fly. Rigtig mange erfaringer blev gjort, og ud af det voksede den organisation, som vi kender i dag som Mission Aviation Fellowship, hvor alle arbejder sammen med samme vision og mission.

Murray Kendon fra New Zealand var pilot i Royal Air Force, det britiske flyvevåben, under 2. verdenskrig. I 1945 tog han det første initiativ, og sammen med flymekaniker Stuart King, pilot Jack Hemmings og forretningsmanden Tom Banham grundlagde han Mission Aviation Fellowship i Storbritannien. På billedet til venstre ses tre af disse tidlige pionereri gang med at inspicere MAF’s første fly; En to-motors Miles Gemini.

I 1947 købte MAF i Storbritannien det første fly, og i januar 1948 fløj pilot Jack Hemmings og flymekaniker Stuart King den to-motors Miles Gemini til Afrika på en ni måneder lang ekspedition. Rejsen bød på møder med og undersøgelser af missionærernes behov og udfordringer med infrastrukturen i Sudan, Eritrea, Uganda, Kenya, Rwanda og Burundi.

Undersøgelsesekspeditionen endte brat og dramatisk, da flyet styrtede i Burundi under en pludseligt opstået storm. Men MAF’s stiftere holdt modet oppe, og året efter købte de et nyt fly “De Havilland Rapide. I 1951 begyndte MAF med regelmæssige flyvninger i Sudan.