Når vi skal finde ud af hvilken vej vi skal gå i vores, har vi ofte et stort ønske om, at kunne se så langt fremad som muligt. Jeg vil gerne kende retning og fokus for mit liv et par år frem, eller i det mindste et par måneder frem. Tanken bag dette ønske er egentlig ganske fornuftig, da jeg så vil kunne være mere sikker på at jeg i dag træffer de rigtige valg.
Men hvis ser på billedet med at Herren er min Hyrde og vi er hans får, så vil det svare til, at jeg som et får i flokken ved, at jeg de næste 17 km, skal vandre mod nordøst. Det vil så betyde at jeg det næste lange stykke tid ikke har brug for en aktiv forbindelse til Hyrden, da jeg klarer mig selv.
Jeg tror, at Guds mål med billedet er, at lære mig at jeg ligesom fåret, har brug for konstant vejledning, for at gå ad den vej der er bedst for mig. Jeg skal lære at hver gang, jeg for længe går min egen vej, har jeg brug for, at han kommer og finder mig og kalder mig tilbage til flokken.
Salme 23, siger det på denne måde: Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge og fører mig til det friske vand. Han redder mig, når jeg går fejl, og leder mig ind på rette vej, for han er en god og trofast Gud.
Kan du i dag stole på, at Gud er den der vil sørge for dig. At han er den der vil lede dig og at der hvor han leder dig, er det bedst for dig at være.
De kærligste Hilsner Anders Hyldgård