stillepåske

Det var så i dag vi skulle mødes i kirken for at fejre, at Jesus indstiftede nadveren, men det må vi jo undvære – af gode grunde. Alligevel kan vi godt fordybe os lidt i hvordan den dag gik for Jesus og disciplene. For Jesus har det været en helt speciel dag, hvor han skulle dele det sidste måltid med disciplene og vel også en del af de kvinder, der havde fulgtes med dem på deres vandringer.

Jesus havde ved flere lejligheder prøvet at fortælle dem, hvad der skulle ske i disse påskedage. Han har været fuldt bevidst om at hans tid som menneske her på jorden var slut, og det er jo baggrunden for at han indstiftede nadveren, den nye pagt. Tegnet, som skulle komme til at følge alle kristne gennem de næste 2000 år, og ind i fremtiden. Tegnet på, at Jesus aldrig for alvor vil svigte sin menighed. Tegnet, som hver gang skal minde os om den sandhed, for at vi aldrig skal glemme det.

Disciplene var på trods af, at Jesus havde prøvet at forttælle dem det, stadig uvidende om de kommende begivenheder. Peter, den mest brovtende af dem, mente, at han ville være parat til at dø sammen med Jesus om det skulle blive nødvendigt. Vi må jo spørge, hvor godt han lige kendte sig selv? Inden natten var ovre, nægtede han tre gange, at han kendte Jesus. Og sådan har vi det jo nok. Hvor godt kender vi os selv når det kommer der til?

Judas var den skuffede, der havde håbet Jesus ville være konge og smide romerne ud af landet, men da det ikke skete, besluttede han sig for at angive Jesus. Det kunne han jo lige så godt og tage den skilling med, som det kunne give. Da han så, hvad der skete, fortrød han så bitterligt, at han gik hen og tog sit eget liv.

De andre disciple var ikke meget bedre. Da Jesus blev arresteret, flygtede de ud i alle retninger.

Men der er en utrolig trøst i alle de begivenheder når vi ser på den flok, som var Jesu disciple. På trods af alle deres svigt, var det dem, der blev Guds redskab til at brede Jesu budskab ud i hele verden. Det må da give lidt håb for sådan nogen som os om, at vi måske også kan bruges, blive Guds redskaber. Lad os bruge den her usædvanlig stille påske til at lytte til hvilke planer Gud har  med os. For Han har planer. God Påske