Påsketiden er en mærkelig tid.

Det er ikke bare i år, hvor alt er anderledes, at påsketiden er en meget speciel tid, for det er den hvert eneste år, hvis vi giver os tid til at bemærke det.

Vi har lige haft palmesøndag, hvor Jesus er blevet hyldet af folkeskarerne og selvom det bare er et par dage borte, så er der en alvor i alt hvad Jesus gør.

Han græder over Jerusalem, fordi folkene i byen ikke kender deres besøgelsestid.

Han siger:

Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu. Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!” (Lukasevangeliet 19,42-44).

Jesus forudser med disse ord den ulykke, der kun ca. 30 år senere ramte byen.

Jesus fastholder at Guds hus skal bruges som et sted, hvor der er plads til bøn og til at søge Gud og smider derfor de handlende ud. (Lukasevangeliet 19,45-48).

Samtidig bliver vi igennem beretningen til skærtorsdag, klar over at Jesus ved at han snart skal dø, men han flygter ikke fra døden, men bruger tiden på at lære disciplene en sidste lektie omkring tjenersind og dette tjenersind er også rettet imod ham, han ved vil forråde ham. (Johannesevangeliet 13,1-15).

I dag kalder vi påskeugen for den stille uge. Fastetiden er endnu ikke ovre og alvoren omkring, hvad Jesus var villig til at gå igennem, skal gerne krybe helt ind under huden på os.

Den sidste lektie Jesus lærer disciplene skærtorsdag, handler ikke kun om tjenersind, for der er i fodvaskningen af disciplene, endnu et budskab.

Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: 
„Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?” 
„Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.” 
„Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!” 
„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.” (Johannesevangeliet 13,4-8).

Disciplene skulle ikke bare selv lære at tjene, men de skulle også lære, at give Jesus lov til at tjene og rense dem. Der var noget de ikke bare selv skulle kæmpe sig til, men derimod at der var en der arbejdede for dem. De skulle tage imod.

Mit spørgsmål til dig i dag er:

  • Kan du accepterer, at du også er nødt til at tage imod Guds renselse, for at være hans discipel?
  • Lader du ham komme så tæt på dig, at han kan få lov til at rense dig, de steder du har mindst lyst til at vise ham?

Fredag mindes vi, at Jesus gik hele vejen, så lad os tage imod hans offer for os, med den allerstørste taknemmelighed!

De kærligste hilsner

Anders Hyldgård

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *