usikkerhed

Den tid vi lever i gør os bevidste om, at vi ikke altid selv kender vejen frem. Der er noget her i livet vi ikke har styr på. Hvis vi som mennesker er alene her i livet, så er det at vi ikke kender vejen frem ret skræmmende for os, men Bibelen giver os en række billeder, der peger på, at vi som mennesker netop ikke er alene.

Et af de billeder vi møder, er forholdet imellem Gud (som vores Hyrde) og vi (som hans Får).

Ezekiels bog 31: 11Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem. 12Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem.

Et får er umiddelbart ikke et specielt intelligent dyr, men hvis vi kan komme os over, at blive sammenlignet med sådan et dyr, er der en stor trøst at hente i dette billede.

Hvis Gud er min Hyrde, så er det min tillid til Ham, det der skal hjælpe mig, (og ikke mit overblik over min egen fremtid), for hvis jeg har tillid til ham, giver jeg ham lov til at lede mig. I en tid med tydelig usikkerhed, har jeg altså det samme primære behov, som jeg altid har haft.

At jeg søger at forstærke mig lyst til, at lade mig lede af den Gud, der har lovet at han vil opsøge os, både når vi føler os nær ham og når vi føler os fortabte.

Jeg stoler på at Han er den, der vil os det godt og at hans vej for mit liv, altid er bedre, end den vej jeg selv kan udtænke mig.